Akupunktur, Healing, Meditation og Mindfulness

AKUPUNKTUR


Hvilke lidelser kan akupunktur behandle og lindre?


WHO, Verdenssundhedsorganisationen under FN, har på grundlag af videnskabelig forskning udarbejdet en liste over lidelser, hvor akupunktur er særligt velegnet.


•Hovedpine/migræne

•Piskesmæld

•Nakke/rygsmerter

•Frossen skulder

•Tennis/golfalbue

•Iskiasgener

•Gigtsygdomme i led og muskler, som urinsyregigt, muskelgigt, lede- og slidgigt.

• Nedsat immunforsvar

•Hormonelle problemer, som menstruationsproblemer, infertilitet, overgangsalderen

•Allergi og astma

•Hudproblemer (eksem/psoriasis)

•Bihulebetændelse

• Halsbetændelse

•Mellemørebetændelse

•Lidelser i sanseorganer, tinitus, øresten, smags- og lugtesans mm.

•Mavelidelser, for meget mavesyre. irriteret tyktarm, hæmorider mm.

•Kredsløbsproblemer, som forhøjet blodtryk og kolesterol

•Diabetes

•Rygeafvænning

•Vægttab

•Sukkertrangsreducering

•Stressreducering

•Angst og fobier

•Depression

 

........ og mange andre problemer.


Akupunktur er god og effektiv mod kroniske og akutte smerter!


Endvidere er akupunktur meget effektivt ved sportsskader, eller skader opstået efter fald og andre ulykker, hvor der er overbelastningsskader, inflammation i sener, led, bindevæv og muskler.


Kort sagt vil akupunktur givet på den rigtige baggrund, ikke blot afhjælpe problemet du henvender dig med, men også skabe balance og øget velvære i hele din krop!


Hvordan foregår akupunktur?


Akupunktur er behandling med tynde nåle, som stikkes ind i huden på særlige punkter på kroppen. Disse punkter kaldes akupunkturpunkter.


Inden behandling:

•Søg for at have spist et måltid mad et par timer før behandling.

•Når du kommer til behandlinger bedes du have løstsiddende armer og bukseben.

•Hvis du tager smertestillende medicin, så udlad at tage denne på behandlingsdagen.


Efter behandling:

•Det tilrådes at du drikker rigeligt med vand, så affaldsstofferne, der frigøres i organismen, bliver udskilt hurtigere.

•I de fleste tilfælde føles en forbedring af tilstanden, men det er ikke unormalt at følgende reaktioner kan forekomme: Træthed, kortvarig utilpashed, forbigående hovedpine, svimmelhed eller kvalme, stærkt lugtene urin eller afføring.

•Der kan i få tilfælde opstå en lille blødning i huden omkring den tynde nål og et lille blåt mærke kan opstå, hvilket er helt ufarligt.

•Det er svært at sige på forhånd, hvor mange behandlinger der skal til i hvert enkelt tilfælde. Generelt kan man sige at kroniske lidelser kræver som regel flere behandlinger end akutte lidelser.


AKUPUNKTUR GENERALT


Hvorfor vælge akupunktur?


Det er en effektiv behandling helt uden medicin. Man kan sammenligne det at sætte nåle i kroppen under akupunkturbehandling med det, at indtaste et nyt program ind på din computer. Nålenes placering danner det nye program, som aflæses af hjerne og rygmarv, og kroppen kan nu bruge det nye program på en sådan måde, at den kan komme bedre i balance.


Hvordan virker akupunktur?


Akupunktur har først og fremmest en stor smertestillende og beroligende effekt, idet der under akupunkturbehandlingen, frigøres et hormon kaldet Endorfin (Kroppens eget morfin.lign, hormon). Endorfin har morfinets positive egenskaber, uden at have samme bivirkninger.


I forhold til medicin, der almindeligvis behandler et symptom, virker akupunktur på hele organismen. Man styrker organerne/meridianerne, således at kroppen "helbreder sig selv".


Kan der være bivirkninger ?


Det er naturligt, at der opstår visse reaktioner i kroppen efter en akupunkturbehandling. Dette er blot tegn på, at behandlingen har startet en udrensningsproces.


Det er ikke unormalt, at et helbredelsesforløb først starter med en forbedring, derefter en nedgang, efter endnu en behandling følger endnu en forbedring og en lille nedgang, men efter hver behandling bliver nedgangen mindre og mindre.


HEALING


Hvad gør healing godt for ?


  • Forløser blokeringer i energibaner
  • Renser energier både fysisk, psykisk og sjæleligt
  • Skaber ro og balance i energibaner, så der opstår harmoni     mellem krop, sind og sjæl


Hvordan virker det ?


At beskrive healing er nærmest en umulig opgave med det rationelle sind, men jeg har prøvet med nogle enkle sætninger at forklare en energi så fin og let, umålelig og uhåndgribelig – og alligevel ufattelig stor og stærk.


Healing løsner blokeringer, renser på det fysiske, psykiske såvel som det sjælelige plan og giver ny energi i harmoni mellem krop, sind og ånd.


Healings-energien går derhen, hvor klienten har brug for den, med andre ord er det klientens eget system der bestemmer, hvad der heales. Healing er kærlighed og styrke til den enkeltes healingsproces og det er ikke afgørende hvad eller hvem du tror på, og om du tror på healing for at det virker.


Hvordan føles det?


Der kan skrives så utrolig meget om healing, men ingen beskrivelse kan give en fyldestgørende forklaring – det bedste er at mærke på sin egen krop, hvad healingen kan og gør.


Kan det skade?


Healing kan ikke skade og er ikke manipulerende, fordi det netop er klienten der “trækker” præcis den mængde energi som den pågældendes system har brug for. Og som healer “oplades” ens energi under healingen.




MEDITATION OG MINDFULLNESS


Har du lyst til, at skabe indre ro, stabilitet, glæde, nærvær, fokus, øget opmærksomhed og skarpere koncentration og overskud, så læs her...


Hvad er mind­ful­ness?



Mindfulness går ud på at vågne op til det liv, du har lige nu. Ikke det liv, der har været, eller som måske vil komme. Men at vågne op til det liv, der er i dette øjeblik, på en måde, hvor du er venlig mod dig selv.


Opmærksomheden


I mindfulness-træning arbejder man med opmærksomheden. Man noterer dét, der dukker op. Og accepterer det. Du har sikkert allerede opdaget, at det ikke kun er gode tanker og følelser, der dukker op. I mindfulness betyder accept, at man ser, hvad der er. Det betyder ikke, at man nødvendigvis kan lide det, man ser, men at man tager det til sig, uanset hvad det er. I meditation  træner du din koncentration. Måske er det svært, men du kan ikke gøre noget forkert. Når du opdager, at koncentrationen er et andet sted, tager du den tilbage igen.


Hvad er meditation?


Meditation betyder, at man bevidst koncentrerer sig. Dette kan gøres stående, liggende eller gående. Her er vejrtrækningen af stor betydnig, idet den hjælper dig med at holde fokus.


Du kan afprøve, hvor længe du kan sidde stille uden at klø dig i nakken, uden at rykke dig rundt eller uden at gøre noget som helst andet end at sidde stille med dig selv. Du vil sikkert hurtigt opdage, at der kommer tanker, f.eks. om, hvorfor du overhovedet skulle gøre det. Du vil måske komme i kontakt med en grundlæggende rastløshed, men – hvis du bliver siddende længe nok – også en grundlæggende rummelighed eller accept. Der er ikke noget galt med utålmodige tanker eller rastløshed, men mange af os er hele tiden et par skridt foran eller bagud, og vi mister igen og igen dyrebare øjeblikke af vores liv. Derfor er mindfulness, at være til stede i nuet på en måde, hvor man ikke fordømmer nuet, men er med dét der er.


Mindfulness betyder at være nærværende og til stede lige nu i dette øjeblik på en måde, hvor man er kærlig og venlig imod sig selv.  Mindfulness betyder at vågne op til det liv, der er lige nu. Man grubler over ting, der er sket, eller bekymrer sig om ting, der kan ske. Man lægger planer og fantaserer om, hvordan livet kunne være.  Faktisk kan livet synes helt perfekt, men man ser det bare ikke fordi du længes efter noget andet. Det er nemere at være til stede i nuet, når livet er, som du gerne vil have det og omvendt, så er det nemmere at få det liv du ønsker dig, når du lever med bevidst opmærk-somhed. Du er skaberen af din egen glæde.


Mindfulness er at være i nuet – uanset om man kan lide det eller ej. Når man opdager, at man ikke er i nuet, kan man bevidst flytte opmærksomheden tilbage til nuet via sanserne. Du kan lytte, smage, se, mærke eller dufte det øjeblik, der er netop nu. Eller du kan opleve, hvilke tanker der går gennem dit hoved, hvilke følelser du har, og hvad der sker i din krop. Du kan opleve nuet på en måde, hvor du er venlig mod dig selv. Adlyd ikke bare tanker og følelser, men observer dem med humor og lethed. Når man har et godt forhold til sig selv, vil man ofte holde op med rutinemæssigt at gøre det samme igen og igen. Man passer på sig selv og bliver i stand til at se den rigdom, der er i hvert eneste øjeblik.



Så er kom og lær hvordan du bliver bedre til at finde  din glæde og dit stille center..


Vejen er din...